SVINNINGE ER PÅ VEJ

Jeg bor i Svinninge og oplever, at byen er inde i en god udvikling. Vi er et af Holbæk Kommunes vækstområder målt på nye boliger og arbejdspladser, og vores idrætsforeninger har tilgang af medlemmer. Et helt nyt boligområde med blandt andet seniorboliger skyder op ved Landlyst, og kommunalbestyrelsen har givet penge til en kunstgræsbane. Samtidig har vi fået nye faglokaler på skolen, et nyt børnehus til mere end 50 mio. kr. er på vej. Herudover er der taget fat på trafiksikkerheden med et lyskryds og fodgængerfelt ved skolen.
Svinninge er på rette kurs, men vi er ikke i mål. Der er stadig opgaver at løse byen, og jeg håber derfor, at du vil være med til at give mig fire år mere i kommunalbestyrelsen.

De næste fire år vil jeg bl.a. arbejde for…
– at trafiksikkerheden øges på Ringstedvej og Strandvejen
– at der sker en forskønnelse af Hovedgaden
– at vi kommer i mål med en skaterbane til vores unge
– at vi hele sørger for at have ledig erhvervsjord i Svinninge til nye virksomheder
– at Bjerregaardsskoven gøres til skoleskov igen – at og søen bliver mere tilgængelig