KNABSTRUP HAR SAT KURS

Knabstrup er inde i en god udvikling. Der er fodbold på plænerne igen, et nye børnehus er ved at blive bygget, elevtallet på skolen er steget og ser ud til at holde sig stabilt de næste mange år. Det er en positiv udvikling, der yderligere understøttes af, at byen udvides med 40 boliger i bofællesskabet Alkes Have.
Knabstrup har fået sat kurs, fordi så mange borgere engagerer sig i byens liv. Som formand for Projektudvalget for Udvikling af Lokalområder har jeg selv haft fornøjelsen af at være tæt på de mange tiltag, der er sket i byen. Men vi er ikke helt i mål. Jeg håber, du vil være med til at give mig fire år mere i kommunalbestyrelsen, så vi kan få løst de opgaver, som venter forude.

De næste fire år vil jeg bl.a. arbejde for…
• at den kommende motorvej får ramper direkte til og fra Knabstrup
• at boligudviklingen i Knabstrup fortsætter
• at der bliver arbejdet videre med trafiksikkerheden i byen